Abdirahman Mohamud Iidle
Iidle blev kåret som Årets Boligsociale Ildsjæl i Gellerup i 2016 for sit store engegement i foreningen Leg og Lær, der sætter aktiviteter i gang i Frydenlund-området, blandt andet en yderst velfungerende lektiecafe. Iidle har et kolossalt netværk i Aarhus, særligt i Gellerup og Frydenlund og især blandt somaliere. Han sidder i et kommunenetværk om styrket samarbejde med dansksomaliere i de største byer. Han er endvidere engageret i det private integrationsråd, der er etableret i Aarhus, efter at kommunen valgte at nedlægge det kommunale integrationsråd.
Citat fra Iidle:
"Jeg er rigtig glad for, at jeg er blevet valgt som medlem af Rådet for Etniske Minoriteter. Jeg vil arbejde for anerkendelse og respekt for etniske minoriteter i Danmark. For mig er det allervigtigste at flere unge etniske minoriteter får en uddannelse eller en praktikplads, og at vi alle sammen er med til at styrke medborgerskabet blandt etniske minoriteter.”