Gå til indhold

Rådet var medværter ved FI-døgnet

Nyhed
20 Jan, 2016
D. 10. til d. 11. december var Rådet for Etniske Minoriteter medværter ved Frivilligheds- og Integrationsdøgnet i Vejle.

Rådet for Etniske Minoriteter var sammen med Frivillighedsrådet, Social- og Indenrigsministeriet og Udlændinge-, Integration- og Boligministeriet værter for et stort frivilligheds- og Integrationsdøgn.

Over 200 deltagere var samlet til Frivilligheds- og Integrationsdøgnet i Vejle d. 10. -11. december. Heriblandt ca. 30 medlemmer af REM samt repræsentantskabet. Rådet er glade for den store opbakning til døgnet, som blev afsluttet med nogle fine resultater og initiativer til det videre integrationsarbejde rundt om i landet. Blandt de mange gode forslag deltagerne udviklede var bl.a. en genoplivning af forsamlingshustanken som et fysisk mødested for flygtninge, frivillige og myndigheder, en ven til hvert skolebarn og samarbejde omkring tidligt at kunne spotte flygtninge med posttraumatisk stress.

Undervejs og efterfølgende er der kun kommet positive tilbagemeldinger fra deltagerne, som bl.a. nævner, at de er blevet inspirerede og understreger, at døgnet har været med til at kickstarte nogle processer for et bedre samarbejde omkring integrationsindsatsen.