Gå til indhold

Aktuelt

Forkvinde deltog i paneldebat til FN's internationale dag mod racisme 2021

Nyhed
24 Mar, 2021
3F afholdt d. 21. marts 2021 arrangementet "FN's internationale dag mod racisme 2021" online via Facebook, hvor forkvinden for REM Halima El Abassi deltog i en paneldebat om, hvorfor vi skal have mangfoldighed på det danske arbejdsmarked og hvordan vi får det.

Ud over Halima El Abassi deltog også medlem af Europa-Parlamentet Marianne Vind og forbundssekretær i 3F Søren Heisel i paneldebatten.

Under paneldebatten påpegede forkvinden bl.a., at:

Vi er alle ansvarlige for et mangfoldigt arbejdsmarked - både politikere og arbejdsmarkedets partere.

Det er godt for integrationen, at etniske minoriteter kommer ud på arbejdsmarkedet, da det bl.a. giver selvtillid og mening i tilværelsen og samtidig bliver man selvforsørgende og en god rollemodel for sine børn.

Det ophæver kløften mellem "dem" og "os" (polarisering i samfundet) og erstatter det med et "vi".

Mangfoldighed på arbejdspladsen kommer ikke af sig selv, men er derimod noget, som man skal arbejde mod - "de gode intentioner er der, men der er langt fra tanke til handling".

Man skal bedømmes ud fra sine kvalifikationer og ikke etnicitet.

Det er en gevinst for arbejdspladsen at rekruttere mangfoldigt, da mangfoldige teams har en højere indtjening end homogene teams - jf. en undersøgelse er foretaget af CBS og ISS Danmark i 2016-2018.

REM anbefaler, at private arbejdsgivere skal redegøre for deres aktiviteter i forhold til ligebehandling af etniske minoriteter, at offentlige arbejdsgivere skal arbejde med måltal og politikker, og at "etniske minoriteter" indsættes i forskelsbehandlingsloven sammen med ældre lønmodtagere og personer med handicap.

Herudover gjorde Marianne Vind og Søren Heisel opmærksom på, at:

Det gør noget ved os, som mennesker, at have noget at stå op til hver dag og have kollegaer, som man kan tale med. (Marianne Hvid)

Når man søger job i dag, foregår det for det meste elektronisk. Man skal oplyse navn, alder og uddannelse først i sin ansøgning, og i det øjeblik en arbejdsgiver læser disse oplysninger, har han/hun dannet sig et billede af, hvem personen er. Marianne Hvid anbefaler, at oplysningerne ikke står som noget af det allerførste i ansøgningen. 

Undersøgelser viser, hvis man har et udenlandsk klingende navn, så skal man lave mange flere jobansøgninger. (Søren Heisel)

Søren Heisel anbefaler, at Fagbevægelsen skal lægge pres på, at man ikke kommer i praktik uden der også er danskuddannelse, så man får de kvalifikationer, der efterspørges.

Arrangementet, som også bød på forskeroplæg om racisme og personlige beretninger, kan tilgås via nedenstående link (det er dog uvist, hvor længe videoen bliver liggende på facebookeventet):

Medmenneskelighed - FN's internationale dag mod racisme 2021