Gå til indhold

Høringssvar

Udkast til lovforslag vedr. ændring af Rådet for Etniske Minoriteters funktion m.v.

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af integrationsloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (Ændring af Rådet for Etniske Minoriteters funktion m.v., ophævelse af Online Dansk og indførelse af pligt for aktivitetsparate udlændinge til selv at booke jobsamtaler digitalt)

Læs rådets svar her og find forslag til lov om ændring af rådets funktion her

Rådet for Etniske Minoriteter skriver bl.a. i høringssvaret:

"Rådet for Etniske Minoriteter har set frem til dette lovforslag med spænding, idet det længe har været kendt, at ministeren ønskede at give rådet en mere tidssvarende rolle i integrationsindsatsen. Det er et ønske, vi i rådet bakker fuldstændigt op om. Det er derfor også meget tilfredsstillende, at der nu er fremsat et lovforslag, der anerkender, at rådet besidder stor viden, og at arbejdet nu skal understøttes således at rådet i højere grad fremtræder og virker som et ekspertråd i forhold til at rådgive udlændinge- og integrationsministeren om en sammenhængende integrationsindsats i Danmark. Rådet har i mere end 20 år bestået af dybt engagerede medlemmer; de fleste med værdifuld erfaringsviden, og siden 2014 også med udpegede medlemmer, der har bidraget med særlig faglig ekspertviden. Med de integrationsudfordringer, der er, er der brug for rådet mere end nogensinde.

(...)

Rådets ressourcer bør dimensioneres som andre sammenlignelige råd. Rådet for Socialt Udsatte eksempelvis består af ni ministerudpegede medlemmer og har en finanslovsbevilling på syv mio. kr. årligt og et sekretariat på otte medarbejdere. Børnerådets bevilling er på 9,2 mio. kr. og de syv medlemmer betjenes af 11 årsværk. Det nuværende råds bevilling udgør 600.000 kr., og et sekretariat på to halve årsværk.

(...)

I øvrigt mener vi i rådet, at det bør gøres obligatorisk for enhver kommune at oprette et integrationsråd. Særligt hvis man er af den opfattelse, at der er udbredte integrationsproblemer over hele landet. Der skal være en god grund til, at en kommune vælger ikke at inddrage borgerne i udformningen af løsninger på integrationsområdet. Hvis man i kommunen mener, det går fint med integrationen kan man undlade at oprette et integrationsråd. Det burde vendes på hovedet. Alle skal som udgangspunkt oprette et – kommunalbestyrelsen kan vælge at lade være, hvis der ikke er udfordringer med integration i ens kommune"