Gå til indhold
Det Nationale Integrationsråd støtter lovforslag om genopdragelsesrejser mv.

Det Nationale Integrationsråd støtter lovforslag om genopdragelsesrejser mv.

Nyhed
30 Mar, 2022
I rådets høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af udlændingeloven vedr. genopdragelsesrejser mv. støtter Rådet initiativerne bag lovforslagets pointer men lægger samtidig vægt på vigtigheden i det forebyggende aspekt. I høringssvaret refererer rådet til en norsk rapport fra 2020 om unge, der bliver efterladt i hjemlandet mod deres vilje.

Rapporten indeholder relevant viden om, hvorfor rådet mener, at det kunne være relevant at opstille en lignende ekspertgruppe i Danmark.

Du kan læse rapporten her.

Kommunerne skal spille en afgørende rolle

Et af initiativerne i lovforslaget handler om, at der skal være mulighed for en børnesamtale med den mindreårige, hvis der eksempelvis er mistanke om, at vedkommende vil blive sendt på genopdragelsesrejse. Rådet støtter op omkring forslaget men anbefaler, at det bør være skolerne med deltagelse af kommunerne og ikke de statslige myndigheder, der tager samtalen. Dette er centralt, fordi skolen er tættest på det enkelte barn, hvilket øger tillid og tryghed. Et anden forebyggende tiltag, som rådet anbefaler, er, en opkvalificering af de kommunale fagfolk. Der skal være mulighed for, at kommunale fagfolk i højere grad kan trække på ekspertviden fra fx RED.

Helhedsorienteret indsats over for familierne                                                                               

Ansvaret for at undgå genopdragelsesrejser bør ikke kun placeres på barnet men også på forældre og myndigheder som helhed. Den norske rapport opstiller en række årsager til, hvorfor forældre sender deres børn på genopdragelsesrejse og disse motiver skal der skelnes mellem for at forhindre det. Forældrene skal informeres om alternative handlemuligheder og mødes med dialog af fagfolk, de har tillid til. Det er også vigtigt, at se genopdragelsesrejser som et kollektiv socialt problem og ikke kun et problem i den enketle familie.

Fokus på forebyggelse nu!                                                                                                       

Rådet mener overordnet set, at der skal større fokus på de forebyggende initiativer frem for de reaktionære indsatser.

Du kan læse høringssvaret her