Gå til indhold

Forkvindeskabet til møde med Enhedslistens udlændinge- og integrationsordfører Rosa Lund

Nyhed
17 Jun, 2020

Forkvinden for Rådet, Halima El Abassi og næstforkvinden Eline Feldman var d. 16. juni 2020 til møde med udlændinge- og integrationsordfører fra Enhedslisten Rosa Lund. 


Til mødet fortalte forkvindeskabet om Rådets arbejde og om dets fokusområder på demokratisk deltagelse og medborgerskab, etniske minoritetskvinder i beskæftigelse, udsatte boligområder samt uddannelse blandt børn og unge.

Halima El Abassi forklarede, at alle disse fokusområder og dets udfordringer hænger sammen med negativ social kontrol, og understregede vigtigheden af dette indsatsområde. Rosa Lund viste stor interesse for Rådets arbejde, og der var til mødet løbende en spændende dialog, parterne imellem.