Organisation & Strategi

Rådets formål, struktur og strategi.

Struktur

Den 20. februar 2014 vedtog folketinget et forslag til ændring af integrationsloven. L97 betød en ændring i sammensætningen af rådsmedlemmer, og rådet sammensættes nu på følgende måde:

 • Fem medlemmer udpeget af ministeren - herunder formanden

• De fire største kommuner er permanent repræsenteret af et medlem

• Fem medlemmer vælges fra et stort repræsentantskab, der repræsenterer alle kommuner i Danmark

Formål og strategi

Rådet for Etniske Minoriteter rådgiver ministeren for Udlændinge- og Integration i emner, der omhandler flygtninge, indvandrere og integration.

REM arbejder for at finde langvarige løsninger på de eksisterende problemer i den danske integrationsindsats. Dette gør rådet ved at være aktiv i høringsrunder om nye lovforslag og via deltagelse i en masse fora, hvor der bliver projektudviklet og arbejdet strategisk med integration. Rådet sidder med i en række udvalg og følgegrupper på integrationsområdet, både kommunalt, nationalt og internationalt. Herigennem påvirker og følger Rådet således udviklingen på integrationsområdet.

Du kan læse mere om Rådets deltagelse i diverse udvalg og følgegrupper her

Endelig prøver Rådet at skabe nuancerede billeder af etniske minoriteter i medierne og søger at medvirke til at fremme et inkluderende samfund igennem høringssvar til love og bekendtgørelser, men også igennem læserbreve, kronikker og pressemeddelelser. 

 



Sidst opdateret 29/11 2016