Roya Moore

Medlem - Indstillet af Odense kommune
Roya blev valgt til Rådet for Etniske Minoriteter i 2010 som repræsentant for Odense Kommunes Mangfoldighedsråd og sad i perioden 2010-2014. Hun er i nuværende periode indstillet af Odense Kommune som fast medlem. Hun er uddannet sygeplejerske og master i Globalisering og Integration fra SDU og en bachelor i Mellemøststudier og kandidat i kriminolog på Aarhus Universitet. Hun arbejder til dagligt, som etnisk konsulent i Odense Kommune.

Hun stillede op som konservativ byråds- og folketingskandidat senest ved valget i år, men blev dog ikke valgt. Hun sidder som formand for Nour, en forening for etniske minoritetskvinder og er derudover aktiv samfundsdebattør og leverer jævnligt indlæg til en blog på Fyens Stiftstidende.

Hun har også erfaring som ordstyrer, blandet andet varetog hun rollen i flere af SIRI’s arrangementer på Folkemødet 2018, som var ministerens ghettodebat og et arrangement om at få etniske kvinder i beskæftigelse. Hun har også arbejdet i Dialogkorpset under SIRI, som har fokus på at modvirke negativ social kontrol.

Hun deltager desuden i netværket MESU (Forskningscenter for Migration, Etnicitet og Sundhed) hvis visionen det er, at forbedre indsatsen for flygtninge og indvandreres sundhed ved at styrke tværfaglig forskning, undervisning og formidling om sundhed, sygdomsårsager og sundhedsvæsnets indsats blandt migranter og etniske minoriteter.

Citat fra Roya:

”Jeg er kommet til Danmark som flygtning fra Iran. Jeg kender til religiøs undertrykkelse og mangel på frihed. Det ønsker jeg aldrig at opleve igen, og jeg ønsker aldrig at se noget sådant i Danmark. Noget af det mest chokerende ved at komme til Danmark var at opleve, at selvom der var frihed i Danmark, så blev meget af det personlige ansvar taget fra os. Det var kommunen der skulle sørge for en bolig til os. Det var fra det offentlige, at vi fik penge. Og det var det offentlige der – måske – skulle sørge for et job til os. I den forbindelse så jeg alt for mange mennesker i samme situation som mig, der sank hen i passiv forsørgelse. Og der sidder de endnu. De har endnu ikke lært dansk og de venter stadig på at nogen giver dem et job. Det er dårligt for integrationen, og det er dårligt for samfundet. For mig at se er integration et personligt ansvar. Men samfundet kan hjælpe til ved at skubbe lidt mere på og pakke borgerne lidt mindre ind i vat.”