Muhsin Türkyilmaz

Medlem

Muhsin sidder i rådet, som repræsentant fra Vejle Kommunes Integrationsråd. Han blev første gang valgt ind i 2002 og har været medlem af Rådet for Etniske Minoriteter lige siden. Muhsin har desuden været formand i rådet fra 2005-2009 og igen fra 2010-2014. Muhsin arbejder til daglig som konsulent i Vejle Erhvervscenter, hvor han rådgiver etniske iværksættere. Han er medstifter af en friskole i Vejle og fungerer som kulturtolk. Han har forståelse for den anderledes kultur man ofte kommer med som etnisk iværksætter, og hvordan man drager god nytte af den i Danmark. Han i de sidste 20 år været aktiv i forskelligt bestyrelsesarbejde som boligforeninger og lokale beskæftigelsesråd. Muhsin har et særligt indblik og erfaring med at igangsætte iværksættere både i forhold til motivation, planlægning og strategi for etablering af nystartede virksomheder blandt etniske minoriteter. Han tilbyder uvildig sparring om start af virksomhed, og hjælper nye iværksættere med at skabe kontakt til et netværk af professionelle rådgivere og offentlige kontorer. Han har et stort netværk blandt tyrkiske indvandrere og han har i de sidste mange år arbejdet med integration via demokratisk deltagelse lokalt, kommunalt og på nationalt niveau.