Bayram Yüksel

Medlem

Bayram sidder i rådet, som repræsentant for Ishøj Kommunes integrationsråd (nu Medborger- og Integrationsforum), hvilket han har gjort siden 2006. Han er uddannet civilingeniør (cand. polyt) i medikoteknik fra Aalborg Universitetcenter, men har efterfølgende uddannet sig som sproglærer og har i den forbindelse arbejdet på sprogskoler i de sidste 25 år. På nuværende tidspunkt arbejder han som sprog- og FVU-matematiklærer på Vestegnens Sprog- og Kompetencecenter. Bayram har et særligt kendskab til integrationsspørgsmål på det lokalpolitiske niveau i kraft af hans store arbejde i Ishøj Kommunes Medborgerforum. Han sidder desuden som byrådspolitiker i Ishøj kommune for Socialdemokratiet. Han er portrætteret i ministerens bog ”Velkommen Mustafa”, og han kender ministeren fra valgkampen. Bayram har et stort netværksærligt blandt tyrkiske indvandrere. I kraft af hans profession som dansklærer på et sprogcenter, har han en stor viden og forståelse for, hvilke udfordringer det kan give at skulle lære et nyt sprog og tilpasse sig en ny kultur, når man kommer som indvandrer eller flygtning til Danmark.

”Jeg er stolt af at blive Vestegnens stemme, når jeg skal rådgive ministeren om forskellige integrationstiltag. Det betyder meget for mig, at bringe mine erfaringer fra Ishøj videre.”