Rådets visioner til vellykket integration

Det konstituerede Råd i perioden 2014-18 har i samarbejde med sociologen Aydin Soei udarbejdet Visionskataloget, som er en udgivelse med Rådets samlede visioner til vellykket integration og medborgerskab.

Visionskataloget kan snart bestilles her.

Nedenfor er et uddrag af visionerne.

 Uddannelse blandt børn og unge

  • Løfte det faglige niveau for alle etniske minoritetselever i folkeskolen
  • Etniske minoritetsdrenge skal ikke tabes i uddannelsessystemet
  • Skole og institutioner bør afspejle befolkningens sammensætning
  • Der er respekt for forskellighed i folkeskolen og i uddannelsessystemet, og at de etniske minoritetselever mødes med en forventning om, at de godt kan
  • Etniske minoritetsunge gennemfører ungdomsuddannelser, og herigennem finder de praktikpladser og gennemfører deres uddannelser på landets erhvervsskoler
Demokratisk deltagelse og medborgerskab blandt etniske minoriteter

  • At flere etniske minoriteter stemmer
  • At samfundets institutioner og organisationer i højere grad afspejler befolkningssammensætningen i dagens Danmark
  • At flere bliver repræsenteret politisk og i medierne, og bliver anerkendt for deres bidrag
  • At flere etniske minoriteter deltager aktivt i civilsamfundet og i den demokratiske samtale

Boligpolitik og boligområder

  • At børn og unge i udsatte boligområder skal have lige muligheder for et godt liv
  • At alle boligområder i Danmark betragtes som en del af det omgivende samfund
  • At vi får skabt en mere socialt afbalanceret beboersammensætning
  • At vi i højere grad fremhæver de gode forbilleder i de udsatte boligområder, bruger civilsamfundet og lokalt står sammen om at bekæmpe negative selvfortællinger

Statsborgerskab og re-definition af danskhed

  • At vi skal opleve hinanden som medborgere og danskere på tværs af hudfarve, religion, adresse og socialklasse
  • At der både er lige muligheder og også en større grad af lighed i udfaldet af vore livschancer
  • At alle børn der bliver født i Danmark, opfattes og opfatter sig som danskere, og får lov til at blive set og anerkendt som ligeværdige medborgere

Repræsentantskabsmøde 2018

Sidst opdateret 04/06 2018