Paneldebat   om den danske indvandringshistorie og aktuelle integrations-udfordringer

Paneldebat om den danske indvandringshistorie og aktuelle integrations-udfordringer

Nyhed
31 Oct, 2019
Især i de seneste 20 -25 år har debatten om indvandring og integration været med til at afgøre folketingsvalg. I samme perioder er der lavet mange politiske stramninger på området, selvom fakta peger på, at integrationen går bedre og bedre i Danmark. Bogen - "Bidrag til Danmarks indvandringshistorie", af Ole Hammer har netop til formål, at kaste et faktuelt lys over, hvordan det er gået med indvandringen og den efterfølgende integration i Danmark, som fortjener et langt bedre ry, end tilfældet er i dag. Det er temaet for den spændende paneldebat, der løb af stablen tirsdag den 1. oktober kl. 12.30-15.00 på Københavns Professionshøjskole hvor også begreberne "danskhed, identitet og medborgerskab" blev flittigt debatteret.

De to paneldeltagere har begge et indgribende kendskab til integrationen i Danmark ud fra hver deres perspektiv og baggrund.

Forfatteren, Ole Hammer har siden 1970, i mange forskellige roller og funktioner, beskæftiget sig med indvandring: Som journalist, som debattør/forfatter og foredragsholder, som konsulent i Mellemfolkeligt Samvirke, Dansk Flygtningehjælp og en række indvandrerorganisationer mv. 

Halima El Abassi, forkvinde for Rådet for Etniske Minoriteter i Danmark – forsker i æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol via et ph.d.-stipendiat på Oslo Met. Hun er desuden en flittig debattør på området og er oprindeligt uddannet som interkulturel/international socialrådgiver og har en cand.soc. i socialt arbejde.

Yildiz Akdogan (Folketingsmedlem), var moderator og interviewede Ole og Halima med udgangspunkt i Oles nye bog, med fokus på emnerne integration, danskhed, identitet og medborgerskab.

Historien om udlændinge i Danmark

For at forstå hele baggrunden for vores nuværende situation i Danmark blev deltagerne taget med på en historisk rejse og fik opridset de historiske linjer tilbage til arbejdskraftsindvandringen i 1960'erne/70'erne, videre til vedtagelsen af udlændingeloven i 1983, med kaldenavnet - verdens bedste udlændingelov - på grund af den yderst humanitære asylpolitik, som Danmark førte på dette tidspunkt og videre til 1999, hvor den første danske Integrationslov trådte i kraft. Siden da er området blevet efterfulgt af mange stramninger op i gennem 00'erne og frem til i dag, hvor Danmark nu fører en af Europas mest restriktive udlændingepolitiker. Men hvad er disse stramninger baseret på, går det virkelig så skidt med integrationen i Danmark?

Den hårde retorik

Data viser faktisk, som det fremgår af Ole Hammers nye bog, at der på trods af det ofte negative billede, der tegnes af situationen i medierne – på mange områder er gået fremad med integration af indvandrere og flygtninge, både kulturelt, økonomisk og uddannelsesmæssigt. Men på trods af fremgangen, er tonen de senere år blevet stadig mere konfrontatorisk og hård i udlændingedebatten. Ikke mindst debatten om islam, er taget til i styrke og ofte unuanceret. Den har for meget fokus på de mest rabiate og generaliserende forestillinger om den muslimske kultur og livssyn, der ikke giver et retfærdigt billede af virkeligheden.

Halima og Ole var enige om, at denne hårde og stigmatiserende debat er direkte brænde på bålet for en stigende vrede hos socialt og kulturelt udsatte borgere med indvandrer- og flygtninge baggrund, som blot føler sig endnu mere udstødt af samfundet. Det er med til at avle frygt, vrede, politiske fløjkrige og skabe et splittet samfund. Vi burde i stedet værne om sammenhængskraften i Dannmark og undgå at bidrage til splittelsen via den virkelighedsfjerne og negative retorik.

Medborgerskabet eller manglen på samme

Det stående spørgsmål som blev debatteret videre var, hvordan vi så kan skabe et samfund, der tager udgangspunkt i medborgerskab, og som både kan rumme forskellighed og samtidig sikre et fælles værdigrundlag?

Nogle af de vigtige pointer var, at man i højere grad skal tage udgangspunkt i den enkelte borgers situation, se det enkelte menneske på tværs af etnicitet, kultur og værdisæt. Det kan bl.a. opnås ved at klæde de professionelle, der arbejder med integration i kommunerne bedre på, så de højere grad har forudsætninger for at forstå den enkelte borger. 

Vi skal i højere grad end tilfældet er i dag bruge civilsamfundet til at skabe den manglende tolerance og forståelse for forskellige kulturer og værdisæt, så alle føler sig inkluderet i fællesskabet”. Vi skal blive bedre til at lytte på hinanden. Vi skal pakke vores fordomme væk og i stedet turde være nysgerrige på hinandens forskelligheder og derigennem værne om fællesskabet i Danmark, som er demokratiets grundpiller.

Ovenstående er blot et lille smagsprøve på, hvad bogen og den to timer lange debat af Halima El Abassi og Ole Hammer og i øvrigt med stor deltagelse af publikum – gav af vigtigt indblik i spørgsmålet om, hvordan vi kan blive bedre til at forstå vores egen indvandrehistorie og sikre medborgerskab og lighed på tværs af forskellige kulturer og værdier i dagens Danmark.

Citat: Halima El Abassi, ”Ole Hammers bog om indvandringens historie er så vigtigt et vidnesbyrd, at den burde være obligatorisk læsning for alle skoleelever. Det ville være et vigtigt skridt for målet om en bedre integration i Danmark.”