Kom og hør  Halima El Abassi interviewe Ole Hammer om hans nye bog "Indvandringens historie". (Deltagelse er gratis)

Kom og hør Halima El Abassi interviewe Ole Hammer om hans nye bog "Indvandringens historie". (Deltagelse er gratis)

Nyhed
10 Sep, 2019
Især i de seneste 20-25 år har debatten om indvandring og integration været med til at afgøre folketingsvalg. I samme perioder har flere finanslovsaftaler indeholdt mange stramninger på området, selvom meget fakta peger på, at integrationen går bedre og bedre i Danmark. Bogen - "Indvandringens historie" har netop til formål, at kaste et faktuelt lys over, hvordan det er gået med indvandringen og den efterfølgende integration i Danmark, som i mange tilfælde fortjener et langt bedre ry end tilfældet er i dag.

Forfatteren, Ole Hammer har siden 1970, i mange forskellige roller og funktioner, beskæftiget sig med indvandring: Som redaktør af Fremmedarbejderbladet, som konsulent i Mellemfolkeligt Samvirke, Dansk Flygtningehjælp og en række indvandrerorganisationer, desuden som leder af Socialministeriets taskforce Udrykningsholdet og endelig som leder af Døgnvagten i Københavns Kommune. Dertil har han skrevet en lang række bøger om indvandrere, flygtninge og det flerkulturelle samfund.

I sin nye bog, Bidrag til Danmarks indvandringshistorie. 50 år i frontlinjen, viser Ole Hammer, at der – trods den megen mediestøj – på mange områder er gået fremad med integration af indvandrere og flygtninge, både kulturelt, økonomisk og uddannelsesmæssigt.

Halima El Abassi, er forkvinde for Rådet for etniske minoriteter i Danmark – oprindelig uddannet som interkulturel og international socialrådgiver. Nu er hun ph.d.-studerende ved Oslo Universitet, med negativ social kontrol som forskningsfelt.

Halima interviewer Ole med udgangspunkt i hans nye bog, med fokus på emnerne integration, danskhed, medborgerskab og vigtigheden af at have kendskab til Danmarks indvandringshistorie.

Tilmelding:

Det er gratis at deltage. Tilmelding foregår ved at skrive til: [email protected]

Tid og sted:

Tirsdag den 1. oktober kl. 12.30-15.00 i auditoriet på Københavns ProfessionshøjskoleKronprinsesse Sofies Vej 35, 2000 Frederiksberg

Bog indvandringens.PNG