Deltag i grundlovs-ceremonierne

Deltag i grundlovs-ceremonierne

Nyhed
24 Feb, 2020
Ifølge de nye regler om indfødsret skal kommunalbestyrelserne mindst to gange årligt afholde en grundlovsceremoni for kommende statsborgere. REM vil i den forbindelse gerne opfordre medlemmer fra integrationsrådene til at deltage i disse ceremonier. Det er nemlig en oplagt mulighed for, at de nye borgere lærer integrationsrådene at kende, og i kan samtidig sætte fokus på det vigtige integrationsarbejde, som I laver ude i kommunerne.

REM foreslår derfor, at integrationsrådene har nogle repræsentanter til stede under ceremonierne, som ved samme lejlighed fx kunne uddele REM's valgpjece. Valgpjecen giver en god introduktion til, hvordan folketingsvalg og andre valg fungerer i Danmark, samt informationer om hvordan kommuner og regioner fungerer. Dertil indeholder pjecen inspirerende citater fra bl.a. rådsmedlemmer, om hvorfor det er vigtigt at stemme. Pjecen er oversat til 10 forskellige sprog, hvilket gør informationerne let tilgængelige for en bred målgruppe.

I kan finde pjecen her.

Via linket er det muligt både at downloade og bestille pjecen.

Mere om grundlovsceremonien

Ifølge de nye regler om indfødsret skal kommunalbestyrelserne mindst to gange årligt afholde en grundlovsceremoni. Ved grundlovsceremonierne skal kommende statsborgere underskrive en erklæring om at overholde grundloven og give en repræsentant fra kommunen et håndtryk, som en betingelse for at opnå sit statsborgerskab. Ceremonierne skal afholdes efter, at lovforslaget om indfødsretsmeddelelse er vedtaget i Folketinget, og borgeren skal derefter deltage i ceremonien mindst 2 år efter lovens vedtagelse.

I må endelig kontakte os, hvis I har nogle spørgsmål til ovenstående eller ønsker pjecer tilsendt.