Uddannelse blandt børn og unge

Vor tids formentlig største positive nybrud, når det gælder social mobilitet i samfundet i almindelig og social integration i særdeleshed er, at unge kvinder med indvandrerbaggrund har brudt uddannelseskurven radikalt i forhold til deres forældre.

Syv ud af tiaf de 16-19-årige kvindelige efterkommere er i gang med en ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse, hvilket er lidt mere end den tilsvarende andel for etnisk danske kvinder. Dette er et relativt nyt mønster, som har kendetegnet Danmark siden slutningen af år 2000. Rådet mener, at dette nybrud vil udgøre et markant kapitel i Danmarks integrationshistorie, som kan smitte positivt af på de kommende generationer.


Fremtiden i forhold til at skabe et Danmark med lige muligheder og medborgerskab på tværs af etnisk baggrund afhænger bl.a. af, om vi lykkes med at kompensere for et uddannelsesefterslæb fra den første generation af indvandrere og flygtninge. Her har de unge minoritetskvinder ledt an i forhold til en udvikling, hvor vi i løbet af det sidste årti har fået en middelklasse bestående af veluddannede etniske minoriteter. Bagsiden af medaljen er, at de unge mænd ikke i samme grad har brudt uddannelseskurven fra forældrene og det har, særligt blandt efterkommerne, bidraget til en polarisering.

De nyeste nøgletal for integrationen fra Danmarks Statistik viser, at næsten 40 procent af mændene i alderen 20-24 år har grundskolen som deres højest fuldførte uddannelse. Her er der 17 procentpoint flere af de unge kvinder i alderen 20-24 år, der er kommet videre i uddannelse efter folkeskolen.

skole.jpg