Negativ social kontrol

Rådet mener, at børns opdragelse først og fremmest er forældrenes ansvar. Det er i den forbindelse vigtigt, der at sondres mellem negativ social kontrol, og det at have en tilgang til opdragelse, der skiller sig ud fra de danske normer. Der skal være plads til socialt og kulturelt forskellige opdragelsesformer og forståelser af acceptabel adfærd. Men modsat mener rådet at påpege, at det aldrig må gå ud over børnenes trivsel. Derfor harmyndigheder og fagpersoner ligeledes et ansvar for at skride ind, når børn og unge mistrives, og/eller udsættes for undertrykkende negativ social kontrol. I disse tilfælde må man ikke vende det blinde øje til pga. berøringsangst eller henvise til, at der blot er tale om et anderledes socialt miljø eller en anden kultur.

I det følgende tages afsæt i Københavns Kommunes ekspertgruppes definition af negativ social kontrol: ”Der er tale om social kontrol, når individet gennem pres, tvang eller vold begrænses i sin livsudfoldelse og ret til at træffe selvstændige valg angående eget liv og fremtid. Det gælder f. eks. den enkeltes selvbestemmelse over egen krop, frihed til at vælge venner, fritidsaktiviteter, religion, påklædning, uddannelse, kæreste eller ægtefælle.” (Anbefalinger fra ekspertgruppen til forebyggelse af social kontrol, maj 2017) Rådet betragter negativ social kontrol som et problem, der kan have mange forklaringsfaktorer som kultur, sprog og religion. Andre almenmenneskelige problematikker som generationskonflikter, traumer, socialøkonomiske eller migrationsforhold kan også spille ind.

Man behøver ikke at starte forfra og opfinde nye metoder og indsatser, men i stedet benytte sig af allerede eksisterende, der har vist sig at fungere. Mange af disse kendte metoder kunne have en meget større effekt, hvis de blot blev mere udbredt i det igangværende arbejde med indsatser overfor negativ social kontrol. Skole-hjem-samarbejde er et instrument, der med fordel kan bruges mere aktivt i indsatsen - særligt i dialogen med forældrene om spændingsfeltet mellem opdragelse og social kontrol. Der er meget viden, som bliver brugt af socialarbejdere og pædagoger om børn i mistrivsel, og denne viden kan med fordel anvendes og udbredes i arbejdet med bekæmpelse af negativ social kontrol. Fagpersonalet skal kende beredskabet, så de ved, hvem de skal kontakte.

Dernæst er det vigtigt at være bevidst om, at negativ social kontrol ikke kun foregår i familierne, men også blandt jævnaldrende, som begrænser og præger hinanden med henvisning til religion og kultur. Rådet anbefaler derfor, at indsatser også implementeres udenfor familien, hvor man inddrager lokalsamfundet og sætter emnet op til en mere generel diskussion, så man kommer ud til en bredere målgruppe end blot de unge og forældrene. Her er det at foretrække, at fagpersonale med etnisk minoritetsbaggrund involveres i indsatsen, således at den ikke opleves som et projekt, hvor danskerne skal opdrage de etniske minoriteter i gode og frisindede relationer og børneopdragelse. Dette kan virke kontraproduktivt og øge oplevelsen af stigmatisering og integration som forceret fordanskning.

Rådets anbefalinger om bekæmpelse af negativ social kontrol i punktform:

  • Undgå etnificering af socialproblematikker: Rådet mener, at det er afgørende, at fagpersoner stoler mere på deres faglighed og professionalisme, når de står over for et problem med en etnisk minoritetsfamilie. De skal turde stille de samme krav og forventninger til en familie med udenlandsk baggrund, som de vil stille til en etnisk dansk familie.

  • Inddrag civilsamfundet: Rådet mener, at et tættere samarbejde med aktører i lokalområdet kan være med til at sikre en bedre kommunikation og større tillid til myndighederne. Rådet opfordrer derfor til, at man i større grad inddrager lokale, ressourcestærke, etniske minoriteter, der eksempelvis er til stede i de lokale integrationsråd og etniske foreninger.

  • Brug dialog: Rådet er begejstret for Dialogkorpsets tilgang, og vil derfor i en periode på de næste to år indgå et samarbejde med korpset om at udvikle et koncept for afvikling af lokale dialogmøder i regi af de lokale integrationsråd med inddragelse af blandt andet boligselskaber og evt. Center for Frivilligt Socialt Arbejde.

  • Inddragelse af indflydelsesrige aktører: Rådet anbefaler, at man opbygger et netværk og samarbejder med indflydelsesrige aktører, institutioner og personer.

  • Undgå stigmatisering: Rådet anbefaler, at man i indsatserne overfor negativ social kontrol er yderst opmærksom på, at man risikerer at stigmatisere og mistænkeliggøre forældre og unge, alene på grund af deres etnicitet og religion, og også rammer dem, som ikke har problemer med social kontrol.