Udsatte boligområder

Rådet mener, at omtalen af de såkaldte “ghettoer” og de tidligere politiske ghettoudspil langt hen ad vejen er udtryk for symbolpolitik, som i bedste fald signalerer politisk handlekraft, og i værste fald er med til at forværre problemerne. I stedet for at tale problemerne op i de udsatte boligområder bør vi fremdrage den positiveudvikling og overbevise børn og unge i områderne om, at normalen ikke er at blive kriminel eller arbejdsløse men at tage en uddannelse ogblive en aktiv medborger, der bidrager til fællesskabet.

Selvom Rådet bifalder arbejdet med at modarbejde social og etnisk segregering, finder vi det vigtigt at dette også foregår i mere velhavende og majoritetsdominerede områder. Og frem for det ensidige fokus på at skabe en mere socialt afbalanceret beboersammensætning ved at tiltrække flere ressourcestærke beboere udefra, bør vi også fokusere på, hvordan vi kan fastholde middelklassen og de gode unge forbilleder i de udsatte områder. I en rapport som blev udgivet i 2016 af Kraks Fond undersøgtes en række indsatser i forhold til, om de løftede de udsatte områder. Både fysiske indsatser i form af renoveringer og nedrivninger og økonomiske indsatser, hvor der blev givet huslejestøtte blev undersøgt. Det samme gjorde sociale indsatser som lektiecaféer og fritidsjobprojekter til børn og unge samt uddannelses- og jobvejledning.

De fysiske og økonomiske indsatser ser ikke ud til at hjælpe folk i uddannelse eller arbejde, mens de sociale indsatser har en positiv effekt.

Rådets visioner Boligpolitik og boligområder:

1)

At børn og unge i udsatte boligområder skalhave lige muligheder for et godt liv, hvor delærer at træffe selvstændige valg og tage ansvar for dem selv og deres medborgere. Flere skal beskæftiges og have et sundt børne- og ungdomsliv via fritidsjob og deltagelse i idrætsforeninger og klubber. Gabet skal reduceres mellem unge fra udsatte områder og jævnaldrende unge, når det handler om andelen, der får taget en kompetencegivende uddannelse.

2)
At alle boligområder i Danmark, betragtes som en del af det omgivende samfund, hvor hvor beboerne både oplever sig som en del af og tager del i fællesskabet i Danmark. Dette indebærer bl.a., at man fra politisk side ophører al snak om parallelsamfund, ghettoer og huller i Danmarkskortet og i stedet omtalerde udsatte boligområder som en del af samfundet, hvis sociale problemer de har et medansvar for. Men det omfatter også, at områderne åbnes mere op og gøres til samlingssted for aktiviteter og socialt liv for flere end områdets beboere, og at særligt de unge beboere skal vide, at vi som samfund har positive forventninger til dem og deres fremtid.

3)
At vi får skabt en mere socialt afbalanceret beboersammensætning, hvor flere er i job og under uddannelse, og færre ender i en kriminel løbebane. Der skal arbejdes for at fortsætte udviklingen med at nedbringe antallet af kriminelle, som betragter de udsatte områder som deres territorium, og som medvirker til kvarterernes negative ry. Der skal en særlig indsats til for at reducere den store fraflytning af børnefamilier, middelklassebeboere og unge, der påbegynder en kompetencegivende uddannelse efter folkeskoletiden og ønsker egen bolig. Samtidigt bør boligpolitikken også bidrage til, at de mere velhavende og majoritetsdominerede områder også afspejler befolkningens sociale og etniske sammensætning i langt højere grad.

4)
At vi i højere grad fremhæve de gode forbilleder i de udsatte boligområder, bruger civilsamfundet og lokalt står sammen om at bekæmpe negative selvfortællinger, som kan udvikle sig til selvopfyldende profetier.

Udsatte boligområder.png