Status efter Kommunalvalget

Læs her hvordan det er gået med Rådets ambition om at øge valgdeltagelsen blandt etniske minoriteter i Danmark.

Tak fordi i stemte til kommunalvalget!

I tiden op til d. 21. november har vi udsendt flere end 20.000 eksemplarer af pjecen "Det er dit valg. En guide til demokratisk deltagelse i Danmark". Pjecen har været meget efterspurgt, og den er blevet uddelt til  sprogskoler, kommuner, lokale foreninger m.m. landet over. 

REM har også samarbejdet med professor Kasper Møller Hansen fra KU om to mobiliseringsforsøg. Her har vi både haft et plakat-forsøg i de udsatte boligområdet og et landsdækkende sms-forsøg. Kasper Møller Hansen forventer at publicere resultaterne for forsøgene i maj 2018, sammen med en kortlægning af valgdeltagelsen ved kommunalvalget. Det bliver rigtig spændende at følge resultaterne af Rådets kommunalvalgsindsatser.

Rådet for Etniske Minoriteter har derudover støttet ialt 17 lokale valgarrangementer, der alle havde fokus på at øge valgdeltagelsen blandt etniske minoriteter. Arrangementerne blev afholdt af lokale integrationsråd, foreninger, boligsociale helhedsplaner og andre. Vi har fået tilbagemeldinger fra flere af arrangører, der alle siger de har haft vellykkede vælgermøder, med glade og engagerede deltagere. 

kortet over valgresultaterne er udarbejdet af DR, læs deres opgørelse her.

Sidst opdateret 29/11 2017