Få støtte til afholdelse af lokale arrangementer

Rådet for Etniske Minoriteter støtter i 2018 de enkelte integrationsråd, med midler til at afvikle lokale arrangementer om negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter.
Få støtte til afholdelse af lokale arrangementer

Nu udmeldes støtten for 2018, hvor I får en unik mulighed for at få støtte til et lokalt arrangement, med fokus på et vigtigt og aktuelt emne - Forebyggelse af negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter - i netop jeres kommune. Rådet tilbyder at understøtte jeres lokale arrangement ved at afholde udgifter til leje af lokale, forplejning, tolkebistand, børnepasning mv. Desuden kan Rådet evt. hjælpe med fortrykte opslagsplakater, gode råd til tilrettelæggelsen i forbindelse med opsætning og afvikling af arrangementet.

Ønsker I at benytte muligheden, skal I blot udfylde ansøgningsblanketten med en beskrivelse af rammerne for arrangementet, og hvilke aktiviteter I ønsker økonomisk støtte til. 

Sidst opdateret 07/03 2018